Déclinaison / Conjugueur latin
| SINGULIER |
| Nom. | inprūdens |
| Gen. | inprudentis |
| Dat. | inprudenti |
| Acc. | inprudentem |
| Abl. | inprudenti |
| Voc. | inprūdens |
| PLURIEL |
| Nom. | inprudentes |
| Gen. | inprudentĭum |
| Dat. | inprudentĭbus |
| Acc. | inprudentes |
| Abl. | inprudentĭbus |
| Voc. | inprudentes |
| SINGULIER |
| Nom. | inprūdens |
| Gen. | inprudentis |
| Dat. | inprudenti |
| Acc. | inprudentem |
| Abl. | inprudenti |
| Voc. | inprūdens |
| PLURIEL |
| Nom. | inprudentes |
| Gen. | inprudentĭum |
| Dat. | inprudentĭbus |
| Acc. | inprudentes |
| Abl. | inprudentĭbus |
| Voc. | inprudentes |
| SINGULIER |
| Nom. | inprūdens |
| Gen. | inprudentis |
| Dat. | inprudenti |
| Acc. | inprūdens |
| Abl. | inprudenti |
| Voc. | inprūdens |
| PLURIEL |
| Nom. | inprudentĭa |
| Gen. | inprudentĭum |
| Dat. | inprudentĭbus |
| Acc. | inprudentĭa |
| Abl. | inprudentĭbus | |