Déclinaison / Conjugueur latin
| SINGULIER |
| Nom. | perbeatus |
| Gen. | perbeati |
| Dat. | perbeato |
| Acc. | perbeatum |
| Abl. | perbeato |
| Voc. | perbeate |
| PLURIEL |
| Nom. | perbeati |
| Gen. | perbeatōrum |
| Dat. | perbeatis |
| Acc. | perbeatos |
| Abl. | perbeatis |
| Voc. | perbeati |
| SINGULIER |
| Nom. | perbeată |
| Gen. | perbeatae |
| Dat. | perbeatae |
| Acc. | perbeatam |
| Abl. | perbeatā |
| Voc. | perbeată |
| PLURIEL |
| Nom. | perbeatae |
| Gen. | perbeatārum |
| Dat. | perbeatis |
| Acc. | perbeatas |
| Abl. | perbeatis |
| Voc. | perbeatae |
| SINGULIER |
| Nom. | perbeatum |
| Gen. | perbeati |
| Dat. | perbeato |
| Acc. | perbeatum |
| Abl. | perbeato |
| Voc. | perbeatum |
| PLURIEL |
| Nom. | perbeata |
| Gen. | perbeatōrum |
| Dat. | perbeatis |
| Acc. | perbeata |
| Abl. | perbeatis | |