Déclinaison / Conjugueur latin
| SINGULIER |
| Nom. | verbenatus |
| Gen. | verbenati |
| Dat. | verbenato |
| Acc. | verbenatum |
| Abl. | verbenato |
| Voc. | verbenate |
| PLURIEL |
| Nom. | verbenati |
| Gen. | verbenatōrum |
| Dat. | verbenatis |
| Acc. | verbenatos |
| Abl. | verbenatis |
| Voc. | verbenati |
| SINGULIER |
| Nom. | verbenată |
| Gen. | verbenatae |
| Dat. | verbenatae |
| Acc. | verbenatam |
| Abl. | verbenatā |
| Voc. | verbenată |
| PLURIEL |
| Nom. | verbenatae |
| Gen. | verbenatārum |
| Dat. | verbenatis |
| Acc. | verbenatas |
| Abl. | verbenatis |
| Voc. | verbenatae |
| SINGULIER |
| Nom. | verbenatum |
| Gen. | verbenati |
| Dat. | verbenato |
| Acc. | verbenatum |
| Abl. | verbenato |
| Voc. | verbenatum |
| PLURIEL |
| Nom. | verbenata |
| Gen. | verbenatōrum |
| Dat. | verbenatis |
| Acc. | verbenata |
| Abl. | verbenatis | |