Déclinaison / Conjugueur latin
| SINGULIER |
| Nom. | interritus |
| Gen. | interriti |
| Dat. | interrito |
| Acc. | interritum |
| Abl. | interrito |
| Voc. | interrite |
| PLURIEL |
| Nom. | interriti |
| Gen. | interritōrum |
| Dat. | interritis |
| Acc. | interritos |
| Abl. | interritis |
| Voc. | interriti |
| SINGULIER |
| Nom. | interrită |
| Gen. | interritae |
| Dat. | interritae |
| Acc. | interritam |
| Abl. | interritā |
| Voc. | interrită |
| PLURIEL |
| Nom. | interritae |
| Gen. | interritārum |
| Dat. | interritis |
| Acc. | interritas |
| Abl. | interritis |
| Voc. | interritae |
| SINGULIER |
| Nom. | interritum |
| Gen. | interriti |
| Dat. | interrito |
| Acc. | interritum |
| Abl. | interrito |
| Voc. | interritum |
| PLURIEL |
| Nom. | interrita |
| Gen. | interritōrum |
| Dat. | interritis |
| Acc. | interrita |
| Abl. | interritis | |