Déclinaison / Conjugueur latin
| SINGULIER |
| Nom. | indŏlens |
| Gen. | indolentis |
| Dat. | indolenti |
| Acc. | indolentem |
| Abl. | indolenti |
| Voc. | indŏlens |
| PLURIEL |
| Nom. | indolentes |
| Gen. | indolentĭum |
| Dat. | indolentĭbus |
| Acc. | indolentes |
| Abl. | indolentĭbus |
| Voc. | indolentes |
| SINGULIER |
| Nom. | indŏlens |
| Gen. | indolentis |
| Dat. | indolenti |
| Acc. | indolentem |
| Abl. | indolenti |
| Voc. | indŏlens |
| PLURIEL |
| Nom. | indolentes |
| Gen. | indolentĭum |
| Dat. | indolentĭbus |
| Acc. | indolentes |
| Abl. | indolentĭbus |
| Voc. | indolentes |
| SINGULIER |
| Nom. | indŏlens |
| Gen. | indolentis |
| Dat. | indolenti |
| Acc. | indŏlens |
| Abl. | indolenti |
| Voc. | indŏlens |
| PLURIEL |
| Nom. | indolentĭa |
| Gen. | indolentĭum |
| Dat. | indolentĭbus |
| Acc. | indolentĭa |
| Abl. | indolentĭbus | |